Vælg en side

Har du mistet dine nøgler? Igen? Eller ønsker du at sikre dine værdigenstande mod indbrudstyvens lange arm med et alarmsystem? Så bør du alliere dig med en kompetent låsesmed med fokus på kvalitet, pris og sikkerhed. Og her kommer Låsesmeden i Hillerød ind i billedet. Hos dem er din sikring altid højeste prioritet, uanset hvilket problem du mangler hjælp til. Fra placeringen i Tulstrup nord for Hillerød servicerer Låsesmeden hele Nordsjælland og sikrer dig hurtig og kvalificeret rådgivning.

Det er låsesmedens målsætning at levere kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser. Derfor samarbejder de med mange forskellige producenter for at sikre dig Nordsjællands skarpeste priser. For at give din bolig eller virksomhed optimal sikring benyttes altid de nyeste produkter på markedet med udgangspunkt i dit individuelle behov. 

Låsesmeden Hillerød kan tilbyde alt fra alarmer, porttelefoner og adgangskontrol til omkodning og reparation af alle typer låse. Så uanset om du skal have lavet et avanceret alarmsystem eller blot lukkes ind i din lejlighed, står Låsesmeden Hillerød klar til at hjælpe dig.

Kundens tid er penge

Hos Låsesmeden Hillerød er kvalitet en dyd, og kundens oplevelse er altid i højsæde. Derfor kan du forvente at telefonen altid bliver taget – også uden for åbningstiden. Derudover er du sikker på at få en faguddannet låsesmed i røret, når du ringer, hvilket sikrer dig en tryg og hurtig afklaring med rod i lang erfaring inden for branchen.

Opstår dit sikringsproblem uden for de normale åbningstider, så frygt ej, Låsesmeden Hillerød kører nemlig døgnvagt mht. oplåsning, oplukning, omkodning og reparation af låse i hele Nordsjælland. Og skulle dine nøgler være blevet væk, kører Låsesmeden Hillerød ud og låser dig ind inden for 20 minutter. Dermed sparer du dyrebar tid på gaden og kan komme hurtigt videre i en travl dagligdag.

Få færre bekymringer i en kompleks hverdag

Danmark ligger suverænt i toppen af statistikker over indbrud pr. indbygger blandt alle Europæiske lande, og her er særligt Nordsjælland og København hårdt ramt. Faktisk består hele top 10 over antal indbrud pr. 10.000 indbyggere i Danmark af Københavnske og Nordsjællandske kommuner. 

Det er svært at forestille sig noget mere krænkende end at få sin ejendom invaderet af fremmede, der roder ens ting igennem. For ikke at tale om det besværlige i efterfølgende at skulle erstatte sine mistede ejendele. Derfor kan det være en god ide at sikre sine bygninger mod indbrud, og én af de bedste måder at opnå sikkerhed i hjemmet eller på kontoret er med et videoovervågningssystem. Videoovervågning har en stærk præventiv effekt overfor tyveri og hærværk og kan dermed være med til at give dig tryghed i hverdagen.

Ønsker du, at optimere sikkerheden på din ejendom, kan du få professionel og kvalificeret assistance til videoovervågning i Hillerød hos Låsemeden til at finde den bedste og billigste løsning for dig. Ved at lade Låsesmeden Hillerød hjælpe dig til den bedste sikring af din ejendom med de nyeste og mest sikre produkter på markedet kan du slippe bekymringerne og fokusere på alt det, der er vigtigt for dig.