Vælg en side

Det er sundt at røre sig og få motion, og hvis man kan kombinere det med en hobby, som man faktisk synes er sjov, er det helt oplagt. Noget af det sværeste ved træning og motion er at være konsekvent og fortsætte med at træne igen og igen. Men når træningen på samme tid er social og sjov, kommer det lige pludselig til at gå som en leg. Og det er lige præcis det, man kan opnå med padel tennis.

Hvis du ikke har hørt om padel tennis før, er det ikke så mærkeligt. Det er nemlig stadig en forholdsvis ny sport i Danmark, der først for nyligt har opnået popularitet. Sporten har længe været populær i Spanien og Latinamerika, men danskerne har altså først fået øjnene op for den nu. Men til gengæld er det gået hurtigt med populariteten, og det er der god grund til.

Hvad er padel tennis?

Helt kort fortalt, er padel tennis en ketchersport. Man spiller fire sammen, og spillet er derfor oplagt at spille sammen med venner eller familie. Man spiller på en bane omgivet af hegn i tråd og glas. Dette hegn er en del af spillet, da man kan bruge det til at skyde bolden op mod. Desuden kan sporten spillet hele året rundt, da man både kan have indendørs og udendørs padel baner.

Padel banen er opdelt med et net over midten ligesom man kender det fra almindelig tennis. Man sætter spillet i gang med en underhåndsserv, og når bolden først har ramt jorden, må den gerne ramme de glasvægge, der er rundt om banen. Det gælder både ens egen og modstanderens banehalvdel. Det betyder altså, at det er en sport, der foregår hele vejen rundt om dig frem for blot foran. 

Kom godt i gang med padel tennis

En af de store fordele ved padel tennis er, at det er en nem sport at komme i gang med. Det kan ofte være frustrerende at skulle til at lære en ny sport, da der typisk er en længere opstartsperiode, hvor man skal øve sig meget, før man kan komme i gang med at spille rigtigt. Men med padel tennis, vil du opleve, at du hurtigt kan komme ind i et flow og spille kampe.

Ligesom med alle andre sportsgrene, kommer du bedst i gang med padel tennis, hvis du har noget ordentligt udstyr. Sørg derfor for at have et godt padelbat samt nogle padelbolde, så udstyret ikke kommer i vejen for motionen og morskaben.